Frømandsklubben Neptun er stiftet i Odense d. 15.11.1960, og er dermed Danmarks næstældste aktive dykkerklub. Klubben dannede sammen med Skovshoved Undersøiske Gruppe forbundet Dansk Sportsdykker Forbund (DSF) i 1965.
Vi er en aktiv dykkerklub, hvor vi arbejder på at fremme og udbrede dykkersporten ved afholdelse af arrangementer og konkurrencer. Vi medvirker derudover til humanitære og kulturelle opgaver (eftersøgninger, arkæologiske dykninger, oprydninger af affald mm.) – og vi arbejder på at højne sikkerheden ved afholdelse af kurser.
Klubben er gennem Dansk Sportsdykker Forbund (DSF) medlem af det internationale sportsdykkerforbund CMAS.