VIGTIG COVID-19 INFORMATION FRA BESTYRELSEN
Gode klubmedlemmer.
I dag har vi fået følgende besked fra Odense Kommune:
På baggrund af regeringens udmelding den 7. december 2020 lukker Odense Kommune alle offentlige lokaler for indendørs idræts-, fritids- og aftenskole aktiviteter fra 9. december 2020 indtil videre frem til 3. januar 2021.
Der ikke er adgang til møde- og aktivitetslokaler, svømme- og idrætshaller, gymnastiksale, klasse og faglokaler mm. i denne periode. Det gælder også, selv om I har nøgler til de kommunale lokaler, I benytter.
Det betyder for os i Frømandsklubben Neptun at, da vi jo allerede er fraflyttet Thorslundsvej, vil bestyrelsesmøder og andre klubaktiviteter foregå på Skype/mail. Der er ikke adgang til nogen svømmehallerne eller Friluftsbadet, foreløbigt indtil d. 03. januar 2021.
Bestyrelsen vil selvfølgelig orientere jer så snart der sker ændringer i situationen.
Endnu engang ønskes i alle en god jul og et godt nytår.
Michael A. S. Hansen
Formand